1951-1960 - Minder

I September 1951 tog hele familien en afstikker til øen Husvær i Nordland fylke i nordnorge. Det var en rejse på ca. 1000 km. fra Oslo. Min far havde fået en lærerstilling på skolen på øen. Jeg kan huske at vi pakkede alle vore ting i store trækasser der blev sendt med jernbanen. Det var en rigtig lang rejse til Husvær. Først skulle vi med natttoget fra Oslo til Trondheim og derefter med dagtoget til Mosjøen. Derfra gik det videre med skib til Sandnessjøen, hvorefter vi sejlede det sidste stykke til Husvær med båd. Samlet var det en rejse på ca. tre dage. Vi blev indkvarteret ved en fiskerfamilie der hed Paulsen. Det var nogle rigtig rare mennesker. Manden drev torskefiskeri på Lofoten hvert efterår og vinter. Inden de skulle ud for at fiske, blev der gjort store forberedelser. Der blev bagt masser af brød og pakket store mængder spegemad. Hun strikkede også nogle store vanter af uldgarn. Da disse blev brugt blev de våde af saltvandet og krympede til normal størrelse, men så blev de meget tykke og varme. Alle os børn gik i den samme skole. Der var to klasser, en for de yngste elever og en for de ældste. Vi skiftedes til at gå i skole, fjorten dage skole og fjortern dage fri. Der var ingen strøm på øen, så vi havde kun petrolrumslamper til at oplyse lejligheden med. I køkkenet og opholdsrummet havde vi en komfur der ud over at blive benyttet til madlavning også fungerede som brændeovn til opvarmning af lejligheden. Om vinteren når det stormede og jeg skulle i skole, fik jeg som ekstra vægt et stort tungt radiobatteri i min skoletaske. Dette skulle sørge for at jeg ikke blæste væk. En gang om året blrev vi sejlet til Sandesjøen hvor vi skulle til skoletandplejen. Hos tandlægen havde de heller ingen strøm, så tandlægeboret var pedaldrevet. Det var rigtigt noget der kunne mærkes. Fiskerne på øen var meget religiøse, men ikke mer end at de lørdag aften gik til fest i skyttehuset hvor der flød i rigelige mængde med hjemmebrændt hvorefter de dagen efter gik til gudstjeneste i bedehuset. Hvert år kom "betelskibet Elieser" og tog os med på udflugt med dertil hørende salmesang og præddikener. Vi børn synes det var et kærkomment afbræk, så vi sprang rundt på skibet og legede. Tiden på Husvær var en meget spendende tid for os børn, da vi tit var ude og fiske og fangede krabber. På en enkelt dag kunne vi næsten fylde en hel robåd med fisk som vi fangede med blink.

Fra Husvær kunne vi se De Syv Søstre, der var en fjeldkæde der lå ved Alastahaug. Mens vi var på Husvær købte min far en model af et sejlskib "en fembøring"  af en gammel mand på 80 år. Han sad og høvlede alle delene på sit knæ, hvorefter han samlede det med små nitter. Jeg har skibet den dag i dag, men rigningen og sejlet mangler. Ved midtsommerstid 1952 forlod vi Husvær for at rejse tilbage til Oslo igen. Min far rejste med os, men sidst på sommeren rejste han tilbage til Nord Norge hvor han havde fået en lærerstilling på en ø der hed "Brasøy".

Han arbejdede i et helt år på Brasøy indtil han kom tilbage til Oslo i sommeren 1953. I september måned 1953 kunne vi endelig flytte ind i en 4 værelses lejlighed med bad i Antenneveien på Lambertseter. Det var som at komme i himmelen i forhold til det vi var vandt til. Min søster fik sit eget værelse og jeg og min bror delte et andet. Vi begynte alle på Lambertseter skole, jeg i 3 klasse.

Min far var fremdeles nødt til at rejse udenbys for at arbejde som lærer, så det sidste halvår af 1953 arbejdede han på en lille skole i Hurdal. I det første halvår af 1954 var han lærer i Sørum. Min mor havde hjemmearbejde og syede lampeskærme for en forretning. Det var anstrængende arbejde og dårlig betalt, men de var nødsaget til at arbejde begge to da huslejen og afdragene på den nye lejlighed var forholdsvis store. Området vi boede i blev kaldet "Grautbyen" grødbyen, for når huslejen var betalt var der næsten ikke råd til andet end grød at spise.Vinteren 1954 gik vi meget på ski i Bekkelagsbakkene hvor der var tre skihopbakker. Der skete der en grim ulykke da en pige og hendes bror, da hun forran og ham bagefter stod ned ad bakken. Pigen foran faldt, og hendes bror kørte lige ind i spidsen på hendes skistav. Hun ramte ham i maven, og han døde senere af skaderne. Det var en meget tragisk ulykke, da pigen mente at det var hendes fejl. En dag jeg husker meget godt, var den dag der var total solformørkelse i sydrnorge. Det var den 30 Juni 1954 om eftermiddagen. Vi havde fri fra skolen den dag. Vi stod på Nordstrand kirkegård .Vi var sammen med en hel del andre børn fra klassen til ham der var blevet dræbt ved skiulykken og hans søster og nogle fra hans søsters klasse. Vi havde medbragt overeksponeret film som vi brugte til beskyttelse af øjnene. Klokken 13.40 er solformørkelsen total, det blev helt mørkt og vi kunde kun se corronaen omkring solen. Det var uhyggeligt stille men et fantastisk syn. Fra skolestart i 1954 begyndte vi alle tre på Abildsø skole ca. 1,5 kilometer fra hvor vi boede. Min bror og en kammerat fra skolen blev taget i at stjæle blommer i en have på skolevejen.Det resulterede i at min far måtte møde op på skolen hos overlæreren hvor han fik at vide hvad min bror havde lavet.

Da vor overlærer hørte at min far var lærer, spurgte hun om han var interreseret i en lærerstilling på skolen. Dette svarede han selvfølgelig ja til og efter denne hændelse var han ansat. Dette resulterede også i at jeg fik min egen far som norsk og religionslærer. Det var ingen fordel at have sin far som lærer. En dag da vi var kommet hjem spurgte jeg ham om hvad vi havde for i lektier til dagen efter. Det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg fik en lusing med besked om at jeg skulle følge med i hans timer. Jeg blev også sendt til overlæreren af min far fordi jeg havde banket en dreng fra parralelklassen. Jeg bankede ham fordi han kalte mig"broder plommeslang" broder blommerov. Drengene vidste at de kunne drille mig med det. De turde ikke at drille min bror for han var en del ældre og meget større end dem. På skolevejen lavede vi en genvej nedad en stejl bakke, og om vinteren kælkede vi på vore skoletasker nedad denne. En dag kom en af lærerne fra skolen og ville prøve at gå nedad bakken. Dette gik ikke så godt for pludselig forsvandt benene under ham og han kurede på bagdelen nedad hele bakken, medens vand og sne sprøjtede til alle sider. Det så rigtig sjov ud, så vi kunne ikke lade vær med at grine af ham. Han rejste sig kun og gik videre som om intet var hændt. I 1955 startede min bror og jeg som spejdere. Det var rigtigt godt, og vi fik mange nye kammerater . Tidligt på sommeren i 1956 var vi fra 1 Lambertseter trop på spejderlejr sammen med en trop fra Frogn. Lejren blev afholdt i Skjeberg i Østfold. En af lederne fra Frogn havde sin datter med, hun hed Elisabet og blev kaldt Bette. Hun var en rigtig køn pige, og jeg blev meget forelsket i hende. Senere samme sommer tog hele familien undtagen min far til lier ved Drammen for at tjene nogle ekstra penge ved at luge ukrudt i løgplantagen ved en bonde. Det var et rigtigt varmt og hårdt arbejde, så jeg pjækkede fra arbejdet så ofte jeg kunne. En tidlig søndag morgen lånte jeg min mors sorte damecykel  og cyklede  de 45 km fra Lier til Drøbak hvor Bette boede. Jeg håbede at jeg kunde få et glimt af hende, men der var ingen hjemme da jeg kom frem. Så var det kun at sætte sig på cykelen igen og returnere de 45 km. til Lier. De næste dage var jeg helt smadret efter cykkelturen, så jeg  havde en god unskyldning for ikke at arbejde. Året efter var vi på spejderlejr i Sverige. Vi var på et sted der hedder Degersfors sammen med en spejdertrop fra Nacka ved Stockholm. Jeg kan huske at det regnede meget sådet var  meget vådt inden i vore telte. Nogle af gutterne havde fået den gode ide at de skulle lægge sig til at sove under en robåd der lå med bunden i vejret ved søen. Næste morgen vågnede de op ved at alt var gennemblødt. De havde ikke set at båden var utæt som en si og helt rådden. På vor skolevej skete der mange sjove hændelser. I påsken 1957 var jeg på besøg hos min tante og onkel" Sigrid og Paul" der boede i Finsland der ligger ved Kristiansand. Turen gik med tog fra Oslo til Kristiansand hvorefter jeg skulle tage en buss til Finsland. Da det var en lørdag, viste det sig at bussen ikke gik på det aftalte tidspunkt, så der stod jeg og kunne ikke komme videre. Jeg mødte en dame og hennes datter der ville hjælpe mig, så de ringede til min tante og foreslog at jeg kunne overnatte hos dem og tage bussen næste dag. Dette synes ikke min tante var en god ide, så jeg blev sat ind i en taxa der kørte mig til Finsland. Resten af turen gik rigtig godt og vi var på mange udflugter i området. Sidst på sommeren 1957 cyklede min bror og jeg en tur til Drøbak for at campere og for at hilse på nogle af de venner vi havde fået på spejderlejren året før. Om vinteren blev vejene ikke saltet, så de var meget glatte. Bussen til Lambertseter kørte meget langsomt op ad bakkerne så vi så vort snit til at hægte os fast med hænderne i bussens kofanger, hvorved vi  blev slæbt efter bussen stående på støvlerne hele vejen op til Antennevejen, hvor vi boede. Nogle gange opdagede chauføren det, og så var det bare at spæne afsted for ikke at få lusinger. En af kameraterne var så uhældig at han hægtede sig bagved en lastbil med en stor beholder på ladet. Det skulle han aldrig have gjort for midt i bakken skvulpede beholderens indhold over og han fik det lige i hovedet. Det viste sig at indholdet var lort fra tømningen af toiletterne i de ejendomme der ikke havde moderne toiletter. Han stank forfærderligt og ingen af os andre ville følges med ham. Meget af min fritid tilbragte jeg på Ekebergsletta hvor jeg var medlem af Ekeberg idretsforrening. Vi spillede fodbold om sommeren og om vinteren gik vi på ski og var med i mange konkurencer. I 1958 gik jeg ud af 7 klasse på Abildsø Skole. Vi var på klassetur til Strømstad og Gøteborg. Skolen havde lejet en båd hvor der var plads til 2 skoleklasser, en drenge og en pigeklasse. Det var en god tur med mange oplevelser. I Gøteborg var vi i forlystelseparken Liseberg.

I efteråret 1958 begyndte jeg i realskolen på Nordstrand gymnasium. I min fritid arbejdede jeg i en lille radioforetning i Oslo. Der lavede jeg forefaldende arbejde som f.ex. samling af forlængerledninger og som bud. Senere fik jeg job i et firma der var grosist i radiodele og elektronik. Der var mit job at pakke ordrer og bringe varer ud til kunderne i byen. Dette var rigtig spændende da jeg var meget intereseret i alt der havde med elektroteknik at gøre. Samtidig arbejdede jeg i den lokale fotoforening med at fremkalde film og billeder. Sommeren 1959  købte jeg mig en moped (knallert), en Victoria Vicky Luxsus. Da jeg fik denne fik jeg også som opgave at levere færdig fremkaldte film til diverse kiosker i hele Oslo. Sidst på sommeren kørte jeg på moped fra Oslo til Stavanger for at besøge min Bedstemor og Bestefar. Det var en rigtig lang tur men det gik fint med et par overnatninger undervejs. Jeg startede i 2 real på Norsdstrand Gymnasium i eftersommeren 1959. Jeg var ikke særlig interesseret i at gå i skole, så i efteråret søgte jeg ind på Tandberg Radio som Praktikant.

Jeg fik pladsen, men det var på betingelse af at jeg gik på aftenskole på Oslo Elementertekniske skole  om aftenen. Jeg arbejdede fra kl. 8 til 16 hvorefter jeg mødte på skolen fra kl.17 til 22. Det var rigtig hårdt, men jeg skulle i skole kun 3 dage om ugen. Mopeden jeg havde var indregistreret i min brors navn, da jeg ikke var gammel nok til at køre på den. Jeg skulle være 16 år. Sidst på efteråret var jeg på vej hjem fra nogle bekendte på Kjelsås, da jeg overså en folkevogn der kom fra min højre side. Jeg nåede ikke at bremse, så jeg kørte lige ind i siden af bilen. Det endte med at jeg kom på skadestuen og fik syet 14 sting i ansigtet og fik indre blødninger i mit højre lår. Føreren af folkevognen var præst,  og syntes det var så synd for mig at jeg fik 100 kroner af ham som plaster på såret. Kort tid efter at uheldet var sket ringede det på døren der hjemme, og udenfor stod den lokale politimand fra Nordstrand Politikammer. Han skulle optage rapport om uheldet. Da jeg ikke var gammel nok til at køre på mopeden, brugte jeg min brors navn da jeg blev forhørt.

Det hele gik heldivis godt og vi hørte aldrig mere om denne historie. Det værste var at politimanden var far til en af de piger jeg gik i klasse med i realskolen, men hun sagde aldrig noget til sin far. Tiden på Tandberg Radio var rigtig god, og jeg lærte rigtig mange ting. Jeg arbejdede mest med produktion af båndoptagere og komponenter til disse. Rent socialt var Tanberg langt fremme tiden taget i betragtning. Vi havde vor egen bedriftslæge og hvert år til høstfesten blev der udloddet rejser til Mallorca til personalet. Vinteren 1960 gik jeg til konfirmationsforberedelse ved vor lokale præst: Pastor Kolberg. Dette foregik hjemme hos ham privat,så det var bare at læse på lektierne da jeg var sikker på at blive hørt hver gang. Da han hørte at jeg skulle til fest på Tandberg  en lørdag, mente han at det ikke var godt for mig at deltage i denne, så han kom og hentede mig og tog mig med på en hyttetur sammen med spejderne. Han ville nok sørge for at jeg ikke gik i fordærv.

Sommeren 1960 rejste jeg ud på min første udenlandstur. Den gik Danmark rundt på moped. Turen startede med

færgen fra Oslo  til Frederikshavn (Vistula).

Der var mange unge mennesker ombord og der blev festet på livet løs. Ingen af os havde lugar, så vi lå i vore soveposer på dækket. Næste dag gik turen til Aalborg hvor jeg overnattede på et vandrehjem der lå vest for byen. Dagen efter kørte jeg mod Viborg. Lidt udenfor Aalborg blev jeg standset af en motorcykkelbetjent, da han mente at jeg kørte for stærkt. Da han så at jeg havde nummerplader på mopeden var alt i orden og jeg fik lov til at køre videre. På vejen kom jeg til Aalestrup hvor jeg ville hilse på nogle jeg kendte. De havde en møbelforetning i Aalestrup. Jeg blev kendt med disse meneskene mens vi boede på Lambertseter hvor de havde en tante og en onkel de besøgte. Jeg blev budt hjertelig velkommen,  fik aftensmad og en seng at sove i til dagen efter. Næste dag gik turen videre over Hobro mod Aarhus.På havnen i Aarhus mødte jeg en politimand som jeg spurgte hvorfra færgen til Kalundborg gik. Han var rigtig sur og spurgte om jeg var svensker. Da jeg svarede at jeg var Normand blev han lige pludselig i godt humør og viste mig vejen til fergen. Fra Aarhus tog jeg med færgen via Samsø til Kalundborg. Sent på eftermiddagen ankom jeg til København via Roskilde, hvor jeg fandt mig en plads på et vandrehjem hvor jeg kunne overnatte. Næste dag gik med at besøge seværdigheder som Amalienborg, den lille havfrue og tivoli. Samme aften rejste jeg hjem med Oslofærgen. Man kan godt sige at min første danmarkstur var ganske begivehedsrig.

Resten af sommerferien arbejdede jeg på jernbanen,

"Norsk Spisevognselskap", hvor jeg var i køkkenet og

hjalp med servering. Det var hovedsageligt på

trondhjemsbanen, hvor vi rejste op den ene dag og

tilbage igen dagen efter. Dette var et rigtigt godt job

og vi tjente ganske godt. Efteråret 1960 begyndte jeg på Manglerud videregående skole hvor jeg skulle tage de sidste to år jeg manglede på min realeksamen. Min far var også lærer på Manglerud skole, men jeg havde ham ikke i nogle fag. Samtidig med skolegangen  arbejdede jeg i weekenderne på Spisevognselskabet for at tjene nogle lommepenge.